En tilrøget stationcar, Eritrea (?) og et tilfreds æsel

Hold da op hvor tiden flyver!
Næsten to uger er gået siden vores sidste indlæg, og der er mange oplevelser der mangler at blive fortalt om.

I forrige uge (uge 14), havde vi temaet "Konflikten", hvor vi tilbragte et par dage på Vestbredden, både i Ramallah, som er hovedbyen på Vestbredden, Bethlehem, Østjerusalem og længere nordpå i byen Nablus. Ugen gjorde så mange indtryk og bød på så mange indholdsrige møder at vi ikke helt kan uddybe det på et blogindlæg, men vi prøver alligevel lige at opsummere kort: De første to dage brugte vi i selskab med Ismael, en såkaldt MBB'er (Muslim Background Believer - En kristen der er konverteret fra Islam), som kørte os rundt i en tilrøget stationcar, for bla. at introducere os for to MBB familier. Mødet med familierne gjorde et stærkt indtryk, da de på trods af en sejlende kirke, manglende kristent fællesskab, brudte familierelationer og manglende tilhørsforhold, havde en fast tillid til Gud og et håb om en bedre fremtid. Det gik op for os hvor taknemmelige vi bør være for vores kristne fællesskaber - Det er langt fra en selvfølge at have den velsignelse.

 Der er så meget mere at sige om denne uge og vi har lært så meget som vi gerne vil dele, så vi opfordrer til at tage en snak med os, eller selv at tage til landet for at få alle nuancerne med. Ydermere opfordrer vi til bøn for forsoning og især for de kristne brødre og søstre som er klemt i situationen i mellemøsten!

Ismael - Verdens Venligste Vestbredsryger

Et stykke af muren

Søde københavnere i Bethlehem

Uge 15 tilbragte vi i selskab med den messianske organisation Machaseh. Det ord som står klarest i hukommelsen efter den uge er "Ustruktureret." Vi fik virkelig den israelske mentalitet at mærke, både på godt og ondt. Ugen stod på rengøring ved enlige mødre, hvor arbejdsdagene svingede mellem 1 time og 9 timers hardcore skrubben og skuren.
Torsdag-fredag kørte vi til Nitzana, et center med forskellige projekter på grænsen til Sinaiørkenen. Her mødte vi 17 glade, livsbekræftende og skøre Eritranske teenagere (Eritrea er åbenbart et land i østafrika), som er flygtet fra kummerlige forhold og været udsat for tortur og afpresning, for ikke at nævne den umenneskeligt lange gåtur op igennem Afrika, nogle af dem i en alder af blot 10 år. De tæskede os i fodbold, kæmpede en brav kamp for at kommunikere med os over google translate, og delte alt lige fra hjemmelavede risretter til spraglede jesusplakater på deres værelser. Dagene var vanvittigt givende, og stemningen var i top, da vi satte os i bilerne.

Havearbejde. Vældig Bra.

Eritransk charme

Lars kæmper for fædrelandet

To smukke løvinder

Cleaning on the edge

Bålhygge. Ren bålhygge.

Obligatorisk naturbillede

Vi runder af med et par sjove episoder:

- Pigerne endte, på en eller anden måde, med at give en frisør en meningsfyldt eftermiddag, ved at få farvet, krøllet og klippet deres smukke manker, til glæde og gavn for de mandlige missionspiloter :)

- På vej til Nitzana mødte vi tilfældigvis en palæstinenser i problemer. Hans æsel og tilhørende trækvogn var i fuld galop...ned af bakke...væk fra ham! Efter en dramatisk biljagt, ikke set lignende i diverse amerikanske actionfilm, lykkedes det missionspiloterne at redde dagen og mandens æsel. Freden blev sikret og situationen var atter under kontrol.

Happy Ending!